Refleksion over P3 studiegruppen

I forbindelse med 1. semesterprøven, har vi skulle danne en studiegruppe. Selvom eksamensopgaven er individuel, er det vigtigt at have nogle, som man kan sparre med gennem processen, og derfor har vi dannet vores egne studiegrupper til formålet. Vi skulle minimum være to i en gruppe, og der var ikke noget krav om hvor mange, man måtte være i en gruppe. Jeg kunne mærke, at det var vigtigt for mig at forventningsafstemme med min studiegruppe, da jeg på forhånd vidste, at jeg havde brug for at arbejde meget hjemmefra, da jeg har svært ved at koncentrere mig, når man sidder mange mennesker samlet i omgivelser, hvor der ikke altid er ro. Jeg synes, at det har været super dejligt, at man altid har haft en gruppe af mennesker, som man kunne sparre med, når man sad med hele ansvaret selv.

Min studiegruppe i forbindelse med P3 har bestået af Louise, Rikke og mig.

Gruppedynamik

Jeg synes, at vi har haft en rigtig god gruppedynamik med fælles forventninger til samarbejdet og en stor forståelse for hinanden. Vi besluttede at holde de fleste af vores møder online, og det fungerede super godt. På møderne drøftede vi hvor langt, vi hver især var med opgaven, og delte de forskellige udfordringer, som vi oplevede. Det gjorde, at man pludselig ikke følte sig så alene, og det bekræftede også, at man var godt med, selvom man sommetider kunne føle, at man havde mange flueben, der stadig manglede at blive krydset af. Vi har haft en god kommunikation på Discord, hvor alle har været gode til at svare tilbage på spørgsmål og dele erfaringer. Det har virkelig været værdsat. Jeg synes, at det var rigtig rart at kunne sidde hjemme og arbejde, mens man snakkede med studiegruppen på Discord. Vi har både haft længere møder med hinanden, og ganske korte opkald, hvis man blot havde brug for afklaring på et enkelt spørgsmål. Det har ikke været alle, der har deltaget på alle kald, og det har også fungeret fint. Vi har brugt hinanden i gruppen i det omfang, som har givet mening for os hver især. Jeg har personligt været glad for at kunne sparre med andre, som kunne relatere til de udfordringer og bekymringer, som har fyldt hos mig, og det har gjort, at vi i fællesskab er kommet i mål med flere udfordringer, fordi vi har hjulpet hinanden.

De fysiske møder

I den sidste del af projektet aftalte vi at mødes fysisk både med formål at reflektere over projektets mange gøremål og udfordringer i fællesskab, men også for at hjælpe og støtte hinanden i forbindelse med de tekniske ting. Jeg mødtes på skolen med Rikke om mandagen (hvor vi skulle aflevere om fredagen) for at få styr på FileZilla og tilkoblingen af domænet på Simply. Det var én af de opgaver, som stressede mig mest, da jeg altid er bekymret for, at teknikken driller. Det kan ofte være meget tidskrævende.

Vi var begge meget pressede, og det var derfor utrolig rart at mødes fysisk og sparre med hinanden. Vi var begge kommet i tvivl, om vores 6 materialer/kompetencer var fyldestgørende nok, og det havde forvirret os en del, at der var kommet forskellige udmeldinger til forventningerne. Vi snakkede med hinanden og med Freja, og det gav os meget mere ro i maven.

Jeg havde virkelig stor glæde af vores fysiske møde. Det var virkelig nogle hyggelige timer, hvor vi kunne give hinanden feedback på vores præsentationsportfolios og vi drøftede hvilke opgaver, som vi hver især manglede. Om eftermiddagen og aftenen fortsatte samarbejdet online, da vi begge havde udfordringer med oprettelsen af FileZilla. Det lykkedes for Rikke, og hun var en stor hjælp, da det blev min tur. Det var en stor hjælp, og gjorde hele processen mere overskuelig.

Læring i forbindelse med P3 studiegruppen

Jeg kan ofte have tendens til at sidde med alle mine udfordringer og tanker selv, og særligt når der er tale om et individuelt projekt, så jeg har virkelig lært vigtigheden af at have en studiegruppe, som man kan sparre med undervejs i processen, og at man skal huske at række ud til hinanden, hvis man “sidder fast” i en opgave og har brug for et par friske øjne. Jeg er blevet meget bedre til at tage imod konstruktiv feedback, og ser en stor værdi i at have nogen at sparre med, så man ikke sidder alene med alle sine udfordringer. Jeg synes, at vi har været gode til at hjælpe hinanden med at besvare spørgsmål om alt lige fra kodning og metoder til projektbeskrivelsen. Det har på mange måder været med til at skabe mere ro gennem processen.

Jeg har altid foretrukket at mødes fysisk, når man arbejdede sammen som gruppe, men jeg har fundet ud af, at det afhænger meget af gruppen. Jeg har virkelig nydt at kunne arbejde hjemmefra, hvor jeg har haft mulighed for at fordybe mig uden forstyrrelser, og hvor jeg heller ikke har skulle bruge en masse tid på transport eller lignende. Det har været en super god og effektiv måde for mig at arbejde på, og samtidig har vi haft en super god kommunikation med hinanden i gruppen.

Jeg kan dog mærke, at jeg fremadrettet skal være bedre til at sætte tid af i kalenderen til de fysiske møder, da de giver en helt særlig energi. Det kan være meget ensomt at sidde alene med et stort projekt, og derfor er det rart at mødes med nogle andre, som står med de samme udfordringer, som man selv gør.

Refleksion

Jeg kunne mærke i starten af projektet, at det stressede mig en del, at vi skulle etablere studiegrupper i forbindelse med eksamens projektet. Jeg synes virkelig, at det var overvældende, når man samtidig skulle sætte sig ind i en stor og omfattende opgave, og man på forhånd vidste, at man ville blive tidspresset. Jeg vidste også, at jeg havde brug for at være en del af en mindre gruppe, da jeg ofte har problemer med at fordybe mig, når man sidder mange mennesker sammen, og der ikke er ro omkring mig. Jeg ønskede også, at alle omkring mig havde en gruppe, og det var derfor udfordrende at lytte til sig selv og sine egne behov, når man også gerne ville være rummelig overfor de andre. Jeg oplevede, at hele klassen var super gode og omsorgsfulde overfor hinanden, og derfor blev grupperne slet ikke en udfordring, som jeg ellers havde regnet med. Jeg endte i gruppe sammen med Rikke og Louise, og det fungerede super godt. Jeg havde en god kommunikation med begge piger, og jeg synes, at vi var gode til at sætte ord på, hvordan vi havde det gennem hele processen. Jeg fandt virkelig ud af, at jeg faktisk trives med at have nogle at sparre med undervejs i processen, og at jeg skal være bedre til at række ud og bede om hjælp. Vi har alle forskellige kompetencer, og selvom vi ikke altid har kunne løse hinandens udfordringer, så har sparringen været en vigtig og afgørende del gennem hele processen. Jeg kunne godt have tænkt mig, at vi havde mødtes tidligere i processen, men dette var ikke muligt grundet forskellige omstændigheder, og derfor synes jeg, at vi har fået det bedste ud af de muligheder, som vi havde.