Projekt 4: Brugergrænseflader og digitalt indhold

I forbindelse med vores 4. projekt på multimediedesigneruddannelsen arbejdede vi med problemstillingen: Hvordan kan et digitalt produkt være med til at engagere unge mellem 20-25 år i et selvvalgt, eksisterende velgørenhedsprojekt eller organisation? Som en del af projektet skulle vi udvælge en eksisterende velgørenhedsorganisation, der dannede grundlag for udviklingen af vores digitale løsning.

Grupperne blev sammensat af underviserne, hvilket stillede krav til samarbejde og forventningsafstemning fra projektets begyndelse. Vi startede projektet med en fælles kick-off, hvor opgaven blev præsenteret, og vi havde mulighed for at stille afklarende spørgsmål til projektbeskrivelsen, inden vi skulle igangsætte processen.

På baggrund af brugerundersøgelser samt relevante metoder og teorier fra undervisningen udviklede vi en online interaktiv prototype i HTML, CSS og JavaScript samt et tilhørende designsystem i Figma. Derudover udarbejdede vi en indholdsstrategi og tre konkrete eksempler på indhold til sociale medier.

Projektet skulle dokumenteres gennem en klientrapport samt et projektgrundlag bestående af scrumboard, interessent- og risikoanalyse samt en gruppekontrakt. Vi skulle derudover udarbejde videomateriale og individuelle procesportfolios, hvor arbejdsprocessen, de faglige refleksioner og den tekniske udvikling (herunder arbejdet med kildekoden i GitHub) dokumenteres og begrundes.

Gruppen bestod af: Liana, Bára, Rikke, Malik og Sarah Lykke

Uge 2: Mandag d. 9. marts 2026 – Søndag d. 15. marts 2026

Mandagen startede men en opsamling på den forrige uge. Vi var ramt af sygdom, og jeg havde selv ikke mulighed for at deltage fysisk (hvilket var planlagt på forhånd), og derfor var det oplagt at fordele opgaverne mellem os. I weekenden havde vi modtaget positiv respons fra Ungdommens Røde Kors, og derfor prioriterede vi at få sendt en mail tilbage med vores problemformulering, problemstillinger og spørgeramme med henblik på at kunne afholde et telefoninterview i løbet af ugen. Derudover besluttede vi os for at fortsætte arbejdet med vores research. Vi gennemgik både de data, som vi havde indsamlet gennem vores spørgeskema, og vi indsamlede visuel research for at få en bedre idé om, hvordan lignende organisationer anvender visuelle elementer på deres digitale platforme. Vi havde allerede i forbindelse med udarbejdelsen af vores scrumboard fordelt vores ansvarområder, men vi besluttede også, at vi ønskede at skabe et endnu tydligere overblik ved at fordele rollerne i en RACI-matrix. Det viste sig at være et rigtig godt værktøj til at skabe et mere klart og struktureret overblik over vores rollefordeling i projektet. Vi nåede også at påbegynde udarbejdelsen af vores primære persona, som skal hjælpe os med at designe et digitalt produkt, der henvender sig til målgruppen.

Udarbejdelse af vores primære persona

På baggrund af vores indsigter fra spørgeskemaundersøgelsen og de gennemførte interviews udarbejdede vi en primær persona. Personaen fungerer som en repræsentation af målgruppen og samler de vigtigste behov, motivationer og udfordringer, som blev identificeret i vores data. Den primære persona anvendes som et centralt værktøj gennem hele projektet og hjælper os med at sikre, at vores beslutninger og løsninger tager udgangspunkt i brugerens perspektiv. Vi startede med at lave vores persona i Figma, men besluttede efterfølgende at opsætte den med udgangspunkt i Ungdommens Røde Kors’ farver, så den også kunne implementeres i indholdsstrategien.

Idégenerering

Gennem projektet havde vi haft mange idéer oppe at vende løbende, men vi var samtidig meget opmærksomme på, at vi gerne ville følge design thinking, og derfor havde vi fokus på, at gennemføre en masse kvalitativ og kvantitativ research inden, at vi kunne starte idégenereringen. Vi havde allerede identificeret flere temaer i forbindelse med udarbejdelsen af vores affinity diagram (se længere oppe), og disse temaer gjorde det nemmere for os at sikre, at vores idéer passede til målgruppens ønsker. Vi noterede alle vores idéer og kunne efterfølgende gennemgå dem og dermed vurdere hvilke idéer, der passede bedst med målgruppens behov, motivation og udfordinger.

Det digitale produkt, der skal engagere unge til mere frivillighed

Vi besluttede, at vi gerne ville producere en app, som kan bruges som et værktøj for de frivillige hos Ungdommens Røde Kors til at holde overblik over opgaver, vagter, kompetencer og roller, samtidig med at den engagerer målgruppen til at blive en del af fællesskabet. Den indeholder funktioner, som skaber mere gennemsigtighed for målgruppen og samtidig motiverer dem til at gøre en forskel for børn og unge. Udover at henvende sig til de eksisterende frivillige gør appen det også lettere for unge, som overvejer at blive frivillige, at tilmelde sig. Vi har nemlig tilføjet en call to action knap på forsiden under vores login funktion, hvor man kan tilmelde sig som frivillig. Appen giver også de unge mulighed for at se, hvilke kompetencer de opnår gennem de forskellige opgaver. Dette kan være en motivation til at opbygge solide kompetencer i forhold til fremtidige karrieredrømme.

En interativ designproces

Gennem designprocessen testede vi vores wireframe for at sikre, at den dækkede målgruppens behov, motivation og udfordringer. Herefter udarbejdede vi en mockup, hvor vi tog udgangspunkt i Ungdommens Røde Kors’ egen farvepalette samt den visuelle research, som vi havde gennemført tidligere på ugen. Kombinationen af research og den feedback, som vi modtog gennem de forskellige brugertests, gav os et rigtig godt udgangspunkt at designe ud fra. Vi modtog også feedback til vores vejledning med Freja, og her besluttede vi, at vi måtte gå et step tilbage i processen, da vi var usikre på hierakiet i indholdet på appen. Vi gennemførte derfor en card sorting på målgruppen for at få en bedre indsigt i, hvilken rækkefølge de ønsker at se indholdet i. Selvom det bremsede processen en smule, har det været en rigtig god beslutning for resten af designprocessen, da det er vigtigt, at vi ikke antager, hvordan målgruppen ønsker, at appen skal udvikles, men i stedet tager udgangspunkt i deres behov.

Indholdsstrategi og SoMe opslag

I forbindelse med projektet udarbejdede jeg en indholdsstrategi til Ungdommens Røde Kors’ sociale medier. Formålet med strategien var at skabe en mere struktureret og målrettet kommunikation, der både kunne informere, engagere og motivere unge til at engagere sig i frivilligt arbejde. Som en del af strategien udviklede jeg indholdssøjler, indholdstyper og indholdsformater, der tilsammen danner rammen for organisationens indholdsproduktion. Derudover udarbejdede jeg en indholdsplan, som viser, hvordan de forskellige elementer i strategien kan omsættes til konkrete opslag på sociale medier i løbet af en uge. Strategien bidrager dermed til at skave en mere sammenhængende og varieret tilstedeværelse på organisationens sociale medier.

I denne uge drøftede vi også hvilke typer af SoMe opslag, som vi ønskede at udarbejde i forbindelse med projektet. Vi brainstormede forskellige idéer og kom frem til, at vi gerne ville arbejde med følgende: En reel som kan publiceres på Instagram og TikTok, et karruselpost som kan publiceres på Instagram og Facebook samt en “følg en dag med mig” video til YouTube.

Midtvejspitch

Om fredagen skulle vi præsentere vores proces for resten af holdet, og vise hvor langt vi var i processen. Vi havde besluttet, at vi ikke ville prioritere at lave slides til præsentationen, da vi havde en del, som vi gerne ville have færdiggjort dagen før. Vi oplevede dog, at vi havde misforstået formatet en smule, da vi troede, at det var en meget uformel præsentation. Vi havde ikke forberedt os godt nok, og derfor var præsentationen impulsiv, hvor vi supplerede hinanden undervejs. Oplevelsen føltes kaotisk og ustruktureret, men alligevel modtog vi rigtig god feedback fra holdet og fra Freja, hvilket var rigtig rart at slutte ugen af med. Vi snakkede efterfølgende om oplevelsen, og vi blev enige om, at når vi normalt arbejder meget struktureret og ambitiøst, nytter det ikke, at vi møder uforberedte op til en midtvejspitch. Hvis vi havde været forberedt, havde vi undgået at afbryde hinanden, og så havde vi også fokuseret på at præsentere det, som ville give bedst mening for vores proces. Vi snakkede også om, at vi aldrig ville have været så afslappet omkring det, hvis der havde siddet en rigtig klient. Det var en rigtig vigtig læring for os, som kan bruges fremadrettet.

Uddeling af JavaScript og desirability test

Tidligere på ugen havde vi oprettet et fælles repository på GitHub, hvor Rikke havde oprettet de forskellige sider (HTML, CSS og JavaScript). Hun havde også udarbejdet hele grundstrukturen med vores header og footer, så vi var klar til at påbegyndte kodningen, når mockuppen var færdig. Vi besluttede at dele os op, så Rikke og Bára arbejdede på at gøre layoutet responsivt, mens Liana og jeg gennemførte desirability test på vores mockup. Vi fik rigtig god og brugbar feedback, som kunne gøre appen endnu mere intuitiv og brugervenlig for målgruppen. Det var en rigtig god oplevelse, og vi fik nogle værdifulde indsigter, som kan være med til at forbedre designet.

Vi rundede ugen af med vores daglige “check out”, hvor vi drøftede, hvad der havde fungeret godt i løbet af ugen, og hvad vi kunne forbedre. Det er altid en rigtig god måde at runde dagen og ugen af på, og det giver anledning til nogle gode snakke. Herefter aftalte vi, at vi henover weekenden kunne arbejde videre med rettelserne på vores mockup, forberedelse af kodningen og opdatering af vores procesportfolio. Det har også været en uge med mange opgaver, og vi trængte alle til en weekend, hvor der er plads til at få slappet af, så vi kan være klar til den sidste halvdel af projektet.

Uge 4: Mandag d. 23. marts 2026 – Søndag d. 29. marts 2026

Vi startede mandagen med vores daglige check-in, hvor vi drøftede, hvilke opgaver vi manglede, og hvordan vi var med i forhold til tidsplanen efter weekenden. I denne uge var planen, at vi skulle sammensætte vores koder i vores fælles GitHub og filme vores individuelle videoer. Vi oplevede desværre, at alle ikke var blevet færdige med deres kode, og derfor startede vi med at samle de koder, som allerede var færdige. Det gik rigtig fint, hvilket var en stor lettelse for os alle. Udover samlingen af de forskellige koder, skulle vi også færdiggøre de to sidste SoMe opslag i denne uge samt opsætningen af klientrapporten. Vi oplevede desværre, at alle deadlines ikke blev overholdt, og derfor vi var bagud med flere opgaver. Vi besluttede os derfor for at uddele dem mellem os, så vi kunne nå at få opgaverne færdiggjort inden afleveringen om fredagen.

Designsystem

Jeg brugte en stor del af weekenden på at udvikle vores designsystem. Selvom jeg på forhånd havde en klar idé om, hvad det skulle indeholde, viste det sig alligevel at være en stor og omfattende opgave. Vi havde tidligere gennemgået Ungdommens Røde Kors’ designmanual for at hente inspiration til struktur og opsætning. På baggrund af dette besluttede vi dog, at gøre vores eget designsystem mere simpelt og sorterede i retningslinjerne, så de tog udgangspunkt i vores digitale produkt.

Fælles kodning i GitHub

Vi besluttede at samle alle vores individuelle koder i GitHub om mandagen. Da alle ikke nåede at blive færdige med deres kode, besluttede vi at starte med de koder, der allerede var klar, og så tilføje de resterende koder når de var klar. Selve sammensætningen af koderne gik overraskende godt. Vi oplevede kun få udfordringer undervejs, og samarbejdet fungerede godt, når vi skulle tilføje de forskellige kodedele. Det havde ellers været noget, som jeg på forhånd var en smule bekymret for, da det ofte kan være en udfordrende proces, når koderne skal sammensættes. Det var derfor en stor lettelse for mig (og de andre), at det hele gik så godt.

Min individuelle video af koden

Jeg havde besluttet, at jeg gerne ville filme min individuelle video af koden i starten af ugen, så jeg ikke havde det hængende over hovedet i slutspurten, hvor vi i forvejen havde en masse opgaver, der skulle færdiggøres. Jeg havde en god fornemmelse, da jeg egentlig synes, at jeg havde en god forståelse af min egen kode, men det var alligevel en smule udfordrende at forklare hele koden i detaljer. Jeg synes altid, at det er enormt svært at sætte ord på begreberne og forklare dem i dybden (når det omhandler kode), og derfor var det egentlig en rigtig god øvelse. Jeg var også overrasket over, at 3-6 minutter går så hurtigt, når man skal dække hele pensum.

Indhold til sociale medier

Vi havde gennem projektet besluttet, at vi ville vente med indholdet til sociale medier til slutningen, da vi gerne ville inddrage vores digitale produkt i de tre indholdstyper. Jeg havde dog en fornemmelse af, at opgaverne var mere tidskrævende end først antaget, og derfor mærkede jeg også, at det stressede mig, at vi endnu ikke havde igangsat processen. Rikke sad med gennemgang af kodningen, Bára med opsætningen af klientrapporten og Malik med vores dokumentationsvideo, og derfor besluttede vi, at Liana og jeg kunne stå for de sidste to opslag til sociale medier. Den optimistiske tidsplan gjorde, at vi desværre måtte ændre i planlægningen af de sidste to indholdstyper for at sikre, at vi kunne nå tilfredsstillende i mål med opgaven. Vi havde en rigtig god kommunikation og var begge enige om, at vi hellere ville aflevere noget, som vi var tilfredse med fremfor noget, som kun var halvfærdigt. Vi nåede i mål og endte med tre eksempler på indhold til sociale medier: Et karruselpost, et stilbillede og en reel – alle tre til Instagram.

Refleksion

Det har både været et spændende og udfordrende projekt på mange måder, og jeg har virkelig lært meget gennem hele processen. Det har været udfordrende at være fem mennesker i en gruppe, som aldrig har arbejdet sammen før, og det har virkelig krævet kommunikation, tålmodighed og forståelse for hinanden. Jeg synes generelt, at der har været mange udfordringer undervejs, og det har sommetider fyldt en del i gruppen. Vi har alle haft et stort ønske om at have en god struktur gennem hele projektet, og det har vi virkelig været gode til. Det er første gang, at vi har arbejdet med scrumboard, og det har været et af de værktøjer, som jeg vil tage med mig videre efter uddannelsen. Det er virkelig en god måde at holde overblik over produktleverencer og opgaver, og det fungerer super godt, at arbejde i sprints. Man bliver på en eller anden måde mere opmærksom på, at arbejde effektivt og målrettet. Vi har arbejdet med mange metoder, og det har været rigtig fedt at opleve, at flere gerne ville inddrage pensum som et værktøj i processen.

Jeg kan mærke, at jeg har været en smule på overarbejde, og det har krævet meget energi. Jeg har altid foretrukket at arbejde individuelt men har udviklet mig meget gennem den første halvdel af uddannelsen, og det er blevet en del nemmere for mig at indgå i en gruppe end det tidligere har været. I den første halvdel af projektet mødtes vi på skolen for at arbejde, og det foretrækker jeg normalt, da det giver et godt overblik i starten. Jeg oplevede dog, at det krævede meget energi, og som dagene gik blev jeg mere og mere træt i hovedet. Jeg havde svært ved at koncentrere mig, da der var mange forstyrrelser i løbet af dagen, og det var svært at få ro til at fordybe sig i den opgave, som man var igang med. Jeg mærkede, at det frustrerede mig en del, da jeg gerne vil arbejde effektivt, når jeg var på skolen. Jeg oplevede desværre, at jeg ofte måtte fortsætte arbejdet derhjemme, og det resulterede i færre pauser og lange arbejdsdage, for at man kunne nå i mål med opgaverne inden for deadline. Jeg skal blive bedre til at italesætte det, da jeg ofte tilpasser mig, da det føles nemmere i situationen, men jeg er også bevidst om, at andre ikke kan gennemskue, hvordan jeg har det, hvis jeg ikke fortæller det. Jeg har forsøgt at sætte ord på det, men det kunne sagtens blive bedre. Kommunikationen har været udfordrende, selvom vi har gjort et ihærdigt forsøg, og det har ikke altid været nemt at komme med konstruktiv feedback, da det ofte er endt ud i en diskussion i stedet. Dette har desværre gjort, at jeg har haft svært ved at komme med feedback, selvom jeg ikke altid har været enig.

Det har været vores største projekt indtil videre, og det er bekræftende at se, hvordan man har udviklet sine faglige kompetencer gennem den første halvdel af uddannelsen. Jeg føler, at jeg er blevet endnu bedre til at holde overblikket i pressede situationer, og selvom omfanget af opgaver gradvist er stigende, er det blevet nemmere at indgå i gruppearbejde. Jeg har fundet ud af hvilke færdigheder, som jeg selv besidder, og jeg er blevet mere bevidst om, hvilke kvaliteter og kompetencer som jeg har brug for, når der skal dannes grupper til de fremtidige projekter på uddannelsen.

Den sidste del af projektet var meget udfordrende, og jeg mærkede, at jeg ikke længere havde den samme energi til at indgå i de forskellige konflikter der opstod. Der var flere deadlines der ikke blev overholdt, og det betød desværre, at vores slutprodukter ikke levede op til forventningerne. Jeg sidder tilbage med følelsen af, at det kunne have været meget bedre, end det vi endte med at aflevere, og det synes jeg er rigtig ærgerligt. Vi nåede først at se klientrapporten den sidste dag, da vi skulle aflevere, og vi kunne derfor ikke nå at komme med feedback til ændringerne. Vi havde tidligere drøftet, at den skulle indeholde en masse visuelle elementer, som gjorde det lettere for klienten at forstå. Vi oplevede desværre også, at vores dokumenterende video ikke levede op til forventningerne. Vi har gennem hele projektet snakket om PKP-modellen og har filmet løbende for at dokumentere hele vores proces, og jeg er derfor ærgerlig over, at den ikke levede op til dette.